en håndlavet træsko tager tid at lave

Et traditionelt håndværk, ansvarligt produceret i Sverige.

Først skal naturlæderet rulles og garves

Læderet findes i mange skønne farver. Det er nøje udvalgt af Mine. Det er vegetabilsk garvet læder og kommer fra Sverige.

Så skal formen stanses ud
i træskoens størrelse

Det er gamle stansejern der bliver brugt, de er givet videre gennem generationer. Et gammelt håndværk der sikrer at læderet tilpasses træet.

Bundene er skåret ud af
klodser fra Elletræ

Elletræ er både let og fleksibelt, derfor er alle Mine bunde lavet af Elletræ. Der er slebet et nedfald, der giver storetåen plads, så træskoen sidder godt på foden og naturligt følger med når man går.

Læderet sømmes fast med
ca. 50 små søm

Læderet bliver sat fast med små klips. En efter en skydes de ind. Og det hele gøres i hånden.

Så skal den samlede træsko en tur i bad

Træskoene skal nu formes og det gøres ved, at man dypper dem i et kar med vand.

Læderet blokkes og formes

Mens træskoen stadig er våd bliver den formet, så den får sit færdige udtryk. Formen sættes i og holdes på plads ved, at man banker et søm ned i træsålen.
Derfor kan man se et lille hul i træet inde i træskoen.

Klar, parat, bag!

Den færdig-formede våde træsko skal bages færdig, så den kan beholde sin form i mange år. Det tager en nat i ovnen ved ca. 60 grader. Så kan læderet stille og roligt tørre.

Så er de skåret, stanset, sømmet, bagt og klar!

Når træskoene kommer ud af ovnen, er de klar i den rette form og lige til at hoppe i.

Mine træsko kommer i Mine æsker

Træskoene kommer i en simpel men bæredygtig æske. Klar til at blive sendt til dig eller som gave.